IDcreAtions

 

157887-d89bebc7ab934cbbb30d0b97780825b6
157887-695b421432ca458386282f4480751f94
157887-37f73f3bf2f843d88e59bf67119c8d2b
Historien om IDcreAtions er historien om mig, Ida, der i efteråret 2014 byttede den professionelle harpikshåndbold ud med min mormors gamle SINGER-symaskine. Det resulterede på daværende tidspunkt i mange mislykkedes syprojekter, men meget hurtigt fandt jeg mit udtryk, og det har jeg så forfinet lige siden, og i februar 2016 launchede jeg ny pudekollektion.
Hos IDcreAtions går høj kvalitet og lækkert design hånd i hånd. Jeg vægter slidstyrke højt, når jeg udvælger mine materialer, så her taler vi ikke blot om pyntepuder – her taler vi om praktiske pyntepuder, der kan agere god støtte til ryggen i lænestolen og gøre morfar’en på sofaen til en behagelig affære. Uden at miste sin form vel at mærke. Puderne kan desuden vaskes, hvis uheldet skulle være ude.

Du kan kende designs fra IDcreAtions på det geometriske formsprog og de rene linjer. Mine designs er inspireret af patchwork, hvilket vil sige, at hos IDcreAtions får du ikke blot to stykker stof, der er syet sammen, men derimod helt op til 18 sammensyede stofdele, der til sammen skaber et super udtryk i puderne og en skøn dybde i mønstrene.

Når jeg udtænker mine designs, både hylder og udfordrer jeg symmetrien, og mit farvevalg følger tendenserne med noget for enhver smag – fra de altid populære grå nuancer til de mere trendbaserede farver som fx pasteller.

Hvad er historien bag produktnavnene?
Det er såre simpelt. Når jeg introducerer nye designs, så bliver de opkaldt efter den første køber. På den måde får mine produkter en ekstra betydning for mig – og måske også for dig?

IDcreAtions på SoMe
Jeg er allermest aktiv på Instagram: https://instagram.com/idcreations_byida/. Her lægger jeg løbende nye produkter op og kører diverse konkurrencer – ofte i samarbejde med forskellige bloggere eller andre designere. Har du lyst til at følge med, så tilføj @idcreations_byida.

Køb mine produkter her