Nøgleringen i denne uges adventskonkurrence kommer fra @nordicdistrict, der tilbyder håndlavede læderprodukter efter traditionelle sadelmagerprincipper. Jeg hedder Sander og vil i dette opslag fortælle lidt om processen og håndværket bag nøgleringen.Processen starter med en skindside af vegetabilsk garvet kernelæder i passende tykkelse og et illustreret design. Efter udskæring af remmen laves der nogle dekorative fordybninger langs kanterne med et fransk instrument kaldet en fileteuse.Derefter gennemgår de rå kanter en længere proces, hvor de skiftevis håndmales, tilføres bivoks, smeltes, slibes og poleres. Denne proces bliver typisk gentaget 3 gange for at skabe nogle bløde, lækre kanter, som er behagelige at røre ved.Derefter slås remmene i deres endelige længde, og nøgleringen stemples nu med logo og evt. initialer. Til sidst skærfes eller tyndes tykkelsen i ombukket og nøgleringen slås med en nitte og en splitring til nøglerne. – følg Designkollektivet på instagram her